Beskrivelse af den gråstribede maran.
Alle fjer og dun veksler mellem sort og hvid/lys grå, striberne er ikke regelmæssige som hos tværstribede høns, men mere tweed-agtige. Hos hanen er der lige dele sort og hvidt/lyst, mens der hos hønen ses, at det sorte er ca dobbelt så bredt som det hvide/lyse. Derfor fremstår hønen noget mørkere end hanen
Løb og tæer skal være kødfarvede.
Næbbet skal være lyst hornfarvet.
Øjnene skal være orangerøde.
Kyllingerne er kønsvisende allerede som nyklækkede, idet hanekyllinger har én gul plet på issen, hvor hønekyllinger har to. Pletterne kan dog somme tider være udflydende og/eller sammenvoksede, så man kan tage fejl.