Billeder og beskrivelser fra nogle af vores afholdte arrangementer

Generalforsamling 22. februar 2020

Vi afholdt en god og konstruktiv generalforsamling i Herning Fjerkræklubs lokaler

7e Fête de Maran juli 2019

Ilse, Alfred, Søren og jeg havde en fantastisk tur til Marans, vi så flotte høns og æg og fik talt lidt med de forskellige opdrættere.
Se film på Youtube her

 

Generalforsamling i Maranklub DK d. 3. marts 2019  

Vi afholdt i år generalforsamling på Stevns, der var et pænt fremmøde og vejret var med os, så der blev også lejlighed til at kikke lidt høns.
I forbindelse med generalforsamlingen blev Anders Pedersen, Dalmose, udnævnt til æresmedlem. Anders er om nogen “papa-maran”, han var en af de første, der fik racen til Danmark i 1999, altså for 20 år siden, og ikke nok med det, han var med til at få racen godkendt og har holdt fast i racen lige siden!

Den Tyske Maranklubs forårsarrangement d. 16. april 2017 i Kreien

Maranklub DK var godt repræsenteret til den tyske maranklubs årlige forårsarrangement.  Et rigtigt fint arrangement med masser af erfaringsudveksling.

KREIN

 

 

 

 

 

Generalforsamling d. 30 januar 2016

Se medlemsektionen for referat mv.

IMG_0029 IMG_0028 
Foto: Per Kock

LU december 2015 

Maran klubben havde i år en flot pyntet stand med flotte æg og dyr stillet til rådighed af medlemmer. Mange besøgende kom forbi klubbens stand til en kop kaffe og en snak om Maran. Der var også en rigtig god opbakning fra medlemmer til opstilling og pasningen af standen over weekenden, og det skal der lyde en stor tak for. Det er skønt med så stor opbakning.

I år var blå-sølv med som nyopdræt, de blev desværre ikke godkendt i denne omgang. I forbindelse med LU fik Maran racen sin første SPECIALDOMMER i Danmark – Alfred Kirk.

Klubbens stand på LU. Forrest sort-kobber dværg, bagerst stor hvedefarvet og stor sort-kobber.

maranklub1 maranklub3 maranklub12
Foto Tove Svenson
 

Marandag 2015 i Herning 

Vi afholdt Marandag d. 4. oktober 2015 i Herning. En del havde taget dyr med på klubdagen. Tak for det! De hvedefarvede var specielt godt repræsenteret fra tre opdrættere, men også flere dyr i andre farvevarianter var med.  Alfred Kirk kommenterede på dyrene og vi havde nogle gode og lærerige drøftelser. Flere havde også taget flotte æg med til marandagen.

marandag-2015

Vi havde derudover besøg af Ole fra Owakemi. Ole fortalte om Hemexcide, som efterhånden rigtig mange bruger i deres hønsehuse.Bruges bl.a. mod blodmider. Hemexcide er fuldstændig ugiftigt og endda godkendt til økologiske hønserier. Hemexcide er et siliciumpulver, som udvindes i Danmark.

Marandag 2014 i Danmark. Vi har afholdt en rigtig hyggelig  Marandag i Herning Fjerkræklubs lokaler. Snakken gik om vores dejlige høns, og der var noget for os alle – både nye og garvede hønseopdrættere. Tak til alle, der mødte op, og især tak til Lis for stor praktisk hjælp samt Willy for den fine gennemgang af de medbragte dyr. Pbv. Marianne

Generalforsamling 2014

Vi har holdt generalforsamling d. 15. marts i Herning Fjerkræklubs lokaler. Det blev en god dag, hvor vi ud over generalforsamlingen havde en hyggeæggekonkurrence, desuden fik vi en god snak om ture, som vi vil forsøge at få op at stå.  Vi kikkede på de medbragte dyr, og endelig var der lidt løst og fast snak om vores høns

LU 2013

Vi havde en fin samling Marans til LU, dejligt at så mange ønsker at udstille, der vil komme mere om LU i vores næste blad.

Marandag 2013

Vi afholdt Marandag i Holstebro Fjerkræklubs lokaler lørdag d. 5. oktober 2013Det var en rigtig god dag, med mange fine dyr, og et rigtig fint foredrag af Frank Kristensen. Pbv. Marianne

Vi afholdt ordinær generalforsamling lørdag d. 2. marts 2013 Generalforsamlingen blev afholdt i Vordingborg Fjerkrækoloni.

Vores Marandag Maranklub DK afholdt den første Maran dag d. 6. oktober i Holstebro. Vi havde en rigtig god dag med 22 deltagere, der kom fra det meste af Danmark samt også seks personer fra Tyskland, medlemmer af vores tyske søsterklub. Der var over 30 dyr i flg. varieteter: STOR: Sort-kobber, Sort-sølv, Guld/sort hvede, Sort, Splash DVÆRG: Sort-kobber, Gråstribede, Sort-sølv.

 

Sådan oplevede Tanja S. Borch vores dag: Marandagen 6.oktober 2012 Af Tanja S. Borch Marandag i Holstebro – da en raceavlsignorant blev klogere Lørdag d. 6. oktober 2012 var der marandag i Holstebro. Den første af slagsen i vores stadig nye Maranklub DK. Jeg havde forud for dagen haft mange overvejelser med mig selv om, hvorvidt jeg skulle tage afsted. Jeg er ikke nybegynder indenfor høns, men har aldrig udstillet og har hidtil været overbevist om, at jeg aldrig kommer til det. Men i foråret var jeg på marantur til Tyskland sammen med Lene Kongstad, Mikkel Berggreen Smidt, Karina Damsgaard Jensen og Jørn Clevin. Vi skulle finde gode dyr og æg, så vi kunne bringe noget nyt blod hjem til Danmark. Den tur gav mig blod på tanden! Jeg må vide noget mere om marans, så jeg kan gøre det ordentligt! Lenes Kongstad ville heldigvis gerne med mig til vores første marandag. Vi lettede fra Sjælland kl. meget tidligt og skulle hente Lone Mølgaard i Slagelse på vejen. Vel ankommet til Holstebro blev vi hjerteligt modtaget, og det var dejligt at få sat ansigt på klubbens medlemmer. Især var det fint at hilse på de tyske gæster, hvoraf den ene, Norbert Weinberg, netop var en af de avlere vi hentede rugeæg hos i Tyskland. At tyskerne havde planlagt deres ferie således, at de kunne deltage i marandagen i deres danske søsterklub, fortæller sin egen fine og særlige historie om fjerkræfolk. Så sad vi der i en tidslomme i Holstebro Fjerkræklubs klubhus og spiste morgenmad. Her var en forsamling af mennesker, der med vidt forskelligt udgangspunkt, var forsamlet for at udveksle erfaringer om deres fælles interesse: de franske marans. Det var ikke væsentligt om man var nybegynder, erfaren udstiller, skraldemand eller professor. Vi var kommet for at tale om høns! Og det gjorde vi så (akkompagneret af hanegal og høneklukken fra de medbragte dyr)… Marianne og Willy indledte med velkomst og en gennemgang af kardinalpunkterne for marans, en præsentation de også havde holdt på et fjerkrædommerkursus et par uger tidligere. Forhåbentlig var der ikke noget i præsentationen, der overraskede os, men det var fint at få sat ord og billeder på standarden for marans. Efter den fine gennemgang var det tid til gennemgang af de medbragte dyr. Det var en fabelagtig systematisk og grundig gennemgang af kardinalpunkter for dyrene, med rig mulighed for at stille spørgsmål. Jeg er sikker på, at vi var mange, der fik rigtig meget ud af den gennemgang. Jeg lærte især tre ting:

  1.  Kobberfarven skal være intakt rundt om hele fjeren – også på høner! Den skal altså ikke bare være to kobberfarvede striber på siden af en sort fjer. (Også) her har vi en udfordring, da mange høner i Danmark har ringe halstegning.
  2. Haner med god kobberfarve i fjerene i 2. række fjer på vingebuen giver høner med god kobberfarve i halsen, så det er dem vi skal satse på, hvis vi vil forbedre kobberfarven hos hønerne.
  3. Vi skal varsomme med at være for kritiske overfor vores dyr. Marans i DK har stadig lang vej mod perfekte dyr, men hvis vi hjælpes ad, så skal det nok lykkes at avle gode dyr uden at skulle avle med hanestammer og hønestammer eller én stamme, der lægger de rigtige æg og en anden stamme, der avler den rigtige type.

Det må være en typisk nybegynderindstilling ikke at ville medbringe dyr med argumentet ”de er ikke gode nok til udstilling” og derfor ikke få dem vaccineret. Da vi stod der foran burene, så fortrød jeg alligevel lidt, at jeg ikke havde dyr med, for dem jeg har gående derhjemme, de er da meget gode. Og som Willy gentog ad flere omgange ”vi skal passe på ikke at være for kritiske”, marans er stadig en ny race i Danmark! Tak for en super dejlig dag i Holstebro!   Vi har planer om nogle Åben hus arrangementer, mere om det senere.